Tom Jakobsen A/S har vundet totalentreprisen på Aabybrocenteret, etape 2. For Nørresundby Boligselskab skal vi således opføre 30 moderne boliger fordelt på 2 bygninger lige i hjertet af Aabybrocenteret..
Som noget helt særligt så opføres der et tilhørende fælleshus med selskabslokaler, køkken og tagterrasse, endda med 2 gæsteboliger, for Nørresundby Boligselskabs afdelinger i Aabybro.
Desuden opføres faciliteter som depotrum, cykelparkering og attraktive udearealer.
Øverst på begge bygninger, på 7. etage, opføres 2 stk. eksklusive lejligheder med store sydvendte tagterrasser med udsigt over byen, egen carport, stort depotrum og direkte elevator-adgang.
Disse udbydes til salg som ejerlejligheder.
Som en lille, men tiltrængt, detalje så bliver der samtidigt opført et nyt offentligt toilet til at servicere Aabybrocenterets mange gæster.
Projektet er en del af en større udvikling i Aabybros centrum. Her føres handelsgaden og stiforbindelsen videre mellem bygningerne, så de nye boliger bliver en naturlig del af bymidten.
Som virksomhed med base i Aabybro betyder det noget særligt for os at være med til at forme byen, hvor vi selv hører hjemme. Vi glæder os til samarbejdet med Nørresundby Boligselskab, rådgivere og håndværkere om at føre projektet fra tegninger.
Arkitekt: Krogh Arkitektur A/S www.krogharkitektur.dk
Ingeniør: Artelia A/S www.arteliagroup.dk